PlejeVikars historie

18 år med PlejeVikarer

PlejeVikar A/S blev grundlagt i 1989 i Nordsjælland. Virksomheden konsolideredes hurtigt i Nordsjælland, hovedsageligt på grund af et omfattende samarbejde med Frederiksborg Amts Sygehuse.

PlejeVikar var i god vækst og blev snart et af de tre største danske vikarbureauer for plejepersonale, med knap 10 ansatte, og afdelinger flere steder i landet.

I marts 2003 blev PlejeVikar opkøbt af en større koncern, som, blandt andet, gav mulighed for at øge aktiviteterne i Jylland; og efter denne dato er der lagt et stort stykke arbejde i at bygge afdelingen op ved at videreudbygge vikardatabasen, konsolidere samarbejdet med de eksisterende kunder og opbygge samarbejde med nye.

Den forventede synergieffekt udeblev imidlertid og d. 1. september 2003, blev PlejeVikar igen selvstændigt, og blev ved samme lejlighed omdannet til et A/S. PlejeVikar A/S fungerer herefter som en selvstændig enhed under ledelse af Stephan B. Lystrup og Marianne Hedegaard.

PlejeVikar har nu 3 faste afdelinger i Danmark og fokuserer 100% på fleksible vikarløsninger og rekruttering til sundhedssektoren i Danmark.

  Plejevikar A/S    Tlf.: 70 110 230     Fax: 70 110 231     plejevikar@plejevikar.dk